Sun Mar 26 20:57:43 CEST 2017

Lån & Spar MixInvest Balance 80

Balance 80 er en afdeling under Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest.

Afdelingen er målrettet dig, der investerer pensionsmidler eller midler som selvstændig erhvervsdrivende under virksomhedsordningen / i selskabsform og kan se en fordel i en portefølje med ca. 80 pct. af formuen placeret i aktier og virksomhedsobligationer. Da aktieandelen har betydning for længden af investeringshorisonten, er afdelingen egnet for investorer, der har en tidshorisont på over 10 år og/eller en høj risikovillighed.

Med Balance 80 får du med én fondskode adgang til en hel portefølje af aktivklasser. Afdelingen er en såkaldt "Fund-of-funds", hvilket vil sige en investeringsafdeling, der investerer i andre investeringsafdelinger.

Samtidig er afdelingen en balanceret fond, altså et mix af aktier og obligationer. Med en investering i Lån & Spar MixInvest investerer du således i flere forskellige aktivklasser og i mange forskellige værdipapirer. Du kan se en oversigt over porteføljens sammensætning her. Du kan se en oversigt over porteføljens aktuelle sammensætning her.

Porteføljens sammensætning
Den overordnede fordeling på aktivtyper, dvs. aktier og obligationer, foretages i samarbejde med foreningens rådgiver og under hensyntagen til, at der er tale om en investeringsperiode på over 10 år.

Afdelingen sigter mod at investere ca. 80 pct. i aktier og virksomhedsobligationer og ca. 20 pct. i stats- og realkreditobligationer. Det betyder, at afdelingen løbende tilpasser porteføljen, hvis kursudviklingen har medført en større ændring i den relative fordeling.

Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest, Badstuestræde 20, 1209 København K
Telefon: +45 38 14 66 00, Telefax: +45 38 14 66 09, E-mail lsi@invest-administration.dk / lsmi@invest-administration.dk, © Lån & Spar Bank A/S.